Multimix foderventiler

Multimix foderventilerne giver dig mulighed for at lave portionsfodring og fasefodring, hvor anlægget tildeler individuelle fodermix til de enkelte ventiler.

  • Lysdioder viser åbn/luk samt status og alarmer
  • Individuel stivis fodring
  • Mulighed for fodersensor
  • Aftagelig tragt
  • Fås i en netværksstyret udgave eller som en analog model, der styres via et åbn/lukke-signal.

Tilbagemelding
Den netværksstyrede udgave giver altid tilbagemelding på åbne- og lukke kommandoer. Den analoge model fås med eller uden tilbagemelding.

Fodersensor
Den netværksstyrede model indeholder allerede som standard tilslutningsklemmer for en foderføler, så du også kan lave behovsstyret fodertildeling.

Manuelle udtag

De nye manuelle udtag er konstrueret, så de kan sættes på og tages af uden brug af værktøj. Fås med plast eller rustfri skyder.

Foderudtag til 60- og 63 system
Udtaget kan håndtere de fodermængder, som 60- og 63-systemet transporterer. Udtaget kan derfor med fordel også anvendes til fasefodring med faseskod, hvor det er vigtigt at røret tømmes.

Foderudtag 50.8 mm
Foderudtaget kan adskilles og samles helt uden brug af værktøj. Udtaget passer til både Ø58 mm og Ø63 mm faldrør.

Udtag til fasefodring
Udtag til fasefodring. Findes til både to- og tre-faseanlæg. Den ønskede fodertype indstilles ved hjælp af de farvede markeringer på skyderen.